En helt særlig stol på Slagelse Psykiatrisygehus giver ro til psykiatripatienter. Og det gør, at man kan nedbringe antallet af bæltefikseringer.

AF CHRISTINA JUL NIELSEN
En helt særlig stol kan være med til at nedbringe antallet af bæltefikseringer på psykiatrisygehuset i Slagelse.

Sygehuset har nemlig fået ni særlige sanse- og hvilestole, som har fået navnet Cocoon. På grund af sin puppe-form skærmer den patientern mod for mange sanseindtryk, og på den måde undgå at de bliver urolige og bliver bæltefikserede.

Det skriver DR P4 Sjælland.

Stolen er skabt af arkitekten Carsten Buhl fra Holbæk, og var egentlig slet ikke tænkt til psykiatriske patienter.

Den findes dog allerede hos flere firmaer, skoler og institutioner og ældreplejen på Lolland bruger den til demente borgere. Og det var derfor, at personalet på psykiatrisygehuet fik ideen til at prøve den på deres patienter.

Region Sjælland har en målsætning om at nedbringe antallet af bæltefikseringer, og det hjælper Cocoon-stolen på.

- Der er ikke nogen tvivl om, at stolen har hjulpet til at forhindre bæltefikseringer i flere situationer, siger koordinator på Projekt Bæltefri, Heidi Gravlund Eriksen, til DR.

https://www.tveast.dk/artikel/stol-paa-psykiatrisygehus-nedbringer-antallet-af-baeltefikseringer

 

FAKTA OM PROJEKT BÆLTEFRI

  • Projektet kører i perioden fra oktober 2014 - december 2017.
  • Ud over Slagelse deltager afdelinger i Ballerup, Brønderslev, Glostrup, Aarhus og Aabenraa i forsøget med forskellige foranstaltninger.

Kilde: sst.dk

Behandling:

Psykiatrisygehuset i Slagelse har købt Cocoon-stole, der er skabt af arkitekten Carsten Buhl fra Holbæk.

Holbæk - 30. marts 2017 kl. 12:57
Af Jørgen Juul

Stolen er blevet præmieret i New York. Den har form som en puppe, har fået navnet Cocoon og er skabt af møbelarkitekten Carsten Buhl fra Holbæk. Nu skal stolen nedbringe antallet af tvangsfikseringer på Psykiatrisygehuset i Slagelse, hvor man går nye veje i behandlingen af psykisk syge.
- Mange rum er store og opfattes som larmende. Cocoon-stolen skærmer den, der bruger den, mod omverdenen. Det kan man have glæde af for eksempel på store kontorer, på skoler, hospitaler og plejehjem. Vi er meget glade for, at vi har skabt en stol, som kan hjælpe en række mennesker, siger Carsten Buhl.
Også på blandt andet et dagtilbud for ældre og demente i Maribo gør man brug af Cocoon-stolen, der er beskrevet som både en kryb-i-ly-stol og en rumraket. Der er en række funktioner i stolen, der er udstyret med højttalere og bluetooth-system, så man kan høre musik, lamper og USB-oplader.
Nicolai Nicolaisen, medlem af social- og psykiatriudvalget i Region Sjælland, siger:
- Jeg ved fra personalet, at patienterne i Slagelse er meget glade for stolen, fordi de kan øve sig i at være sammen med andre mennesker uden at blive overstimulerede af samværet og omgivelserne.

Hvile-møbel nedbringer antallet af bæltefikseringer på psykiatrisygehus
En specialdesignet stol skærmer patienterne mod sanseindtryk, så de kan undgå at blive urolige og blive bæltefikserede.

Læs her>>

(Only in danish)